Kultur har altid været et kerneområde i det dansk-tyske samarbejde under Region Sønderjylland-Schleswig. Til den første Regionskonference den 26. oktober 2012 blev der derfor også fra flere sider opfordret til at styrke det kulturelle samarbejde hen over grænsen yderligere. Særligt nu – hvor det jo desværre ikke blev til noget med kandidaturen som Kulturhovedstad 2017 – som led i den kommende kulturaftale. Der stilles uden tvivl store forventninger til en sådan kulturaftale, som er det første formelle kultursamarbejde i en binational region.
Men som det også var tilfældet med KulturDialog og Kulturbro, er kulturaftalen som formaliseret samarbejde nu engang bundet til formelle målsætninger og handlingsplaner. Dertil hører f.eks. også en systematisk og struktureret videreudvikling af kulturtilbud. Det var i hvert fald opfattelsen blandt forskellige talere til Regionskonferencen.
Men står netop denne formelle og systematiske tilgang ikke i grel modsætning til de mange kreative processers egentlige væsen? Hvor er der plads til det uformelle, spontane samarbejde, der afprøver nye veje gennem leg? Jeg så gerne, at en rugekasse for nye idéer også blev en del af Kulturregionen foruden det systematiske og strukturerede samarbejde, men det skal ikke kun være i form af en noget abstrakt “tænketank”, men noget langt mere konkret.
Efter min mening blev behovet for en sådan kreativ tumleplads også delvist bekræftet i Marianne Levinsens krystalkugle. Vi står i stigende grad over for en stor, mangfoldig og broget verden, som dog ikke altid er så let at kontrollere. På den ene side bliver der stillet store, kvalitative krav til kultur- og fritidstilbuddene, og på den anden side bliver kampen om opmærksomhed med en stadig voksende palet af tilbud stadig hårdere. Og vi vil naturligvis i stadig højere grad være koblet op på internettet, og netop en digital koordinering vil gøre det muligt for os at få et overblik over de mange tilbud.
I den forbindelse er det meget vigtigt at knytte den digitale, virtuelle verden sammen med den lokale virkelighed, som bliver stadig vigtigere. For selv om det i princippet er virtuelt muligt at have et kreativt samarbejde, så skal resultatet af et sådant samarbejde, f.eks. en teateropførelse, en koncert eller en udstilling, finde sted i nogle fysiske rammer, så mennesker kan mødes. For kulturens egentlige værdi ligger jo i sidste ende i det at mødes.
Sociale medier som Facebook eller internettilbud som kulturfokus.de/.dk kan medvirke til at udvikle idéer, knytte kontakter eller udbrede informationer. Men kulturmødet skal, uanset om det er formaliseret eller improviseret, finde sted i det levende rum nord og syd for grænsen. Og det har Regionskonferencen ikke mindst også bidraget til.
Indlæg af Andreas Ott
