I dette indlæg giver Nicole Oehlmann fra Linguista Sprachreisen praktiske tips til, hvordan du bedst og hurtigt kan lære et fremmedsprog.

Når man vil lære et fremmedsprog, er der mange forhindringer, der skal klares. Man står f.eks. over for den opgave at skulle forstå en hidtil ukendt grammatik eller at skulle mestre en udtale, der lyder fuldstændig fremmedartet. Men de fleste har dog størst problemer med at benytte det “nye” sprog i samtaler med folk, der har det pågældende sprog som deres modersmål, da man kun har kort tid til at gøre sig overvejelser om formuleringer, og man ikke ønsker at blamere sig over for modparten.

Det skal dog siges, at netop kontakten til modersmålstalende er en meget stor hjælp til at komme ind på fremmedsproget og opnå større sikkerhed samt lære forskellige dialekter at kende. Hvis man i første omgang ikke tør bruge sine sprogkundskaber, kan det være en god idé at beskæftige sig med musik, litteratur og film på målsproget. Det skal naturligvis ikke kun være en gang om ugen, men ske regelmæssigt. Man registrerer det måske ikke først, men talemåder og udtryk lagres meget hurtigt i underbevidstheden, hvorved fornemmelsen for sprogets opbygning og melodi forbedres helt uden at man behøver at anstrenge sig. Et nyttigt tip til sprogindlæring ved hjælp af film er at begynde med danske undertekster. Når man har vænnet sig til skuespillernes stemmer og dialekter, kan man ændre underteksterne til originalsproget, og når man efter nogen tid begynder at føle sig mere sikker, kan man slå dem helt fra.

Det er kun forståeligt, at man ikke ønsker at begå fejl foran modermålstalende, men denne frygt bør man forsøge at lægge fra sig og se de positive aspekter. Hvis man er blevet rettet en gang af en anden, så begår man helt sikkert ikke den samme fejl igen, og derfor er læringseffekten enorm. Desuden skal man aldrig glemme, at ens samtalepartner nok snarere glæder sig over, at man forsøger at tale vedkommendes sprog. Ville du ikke også selv blive glædeligt overrasket over en, der tydeligvis gjorde sig umage for at tale dansk med dig, selv om det ikke lyder 100 % korrekt?

En sprogferie er en anden metode til at gøre sig fortrolig med fremmedsproget. Her bor man i en periode hos en værtsfamilie, lærer værtslandets traditioner og sprog og går derudover til sprogundervisning. Det gode ved en sprogferie er, at man nærmest bliver tvunget til at tale fremmedsproget. Det er især tilfældet, hvis man har et spørgsmål eller ønsker at knyttet kontakt til andre sprogelever, fordi man ikke bare kan slå over i sit modersmål, sådan som det er tilfældet på sprogskoler i hjemlandet.

Artiklen er skrevet af Nicole Oehlmann fra  <a href=”http://www.linguista.ch/”>Linguista Sprachreisen</a>

Også i Femernbælt Regionen findes der innovative initiativer til fremme af sproglige og interkulturelle kompetencer – læs mere i dette indlæg om Femernbælt Update!

Danmark og Tyskland. Tætte naboer og dog så forskellige. Med Femernbælt Update, et kursustilbud inden for projektet BeltScience, får du mulighed for at benytte dig af chancerne i den nye euroregion Femern Bælt – på tværs af grænsen og i fællesskab.

De eller du, slips eller fritidsskjorte, euro eller danske kroner – hvor stor er forskellene i hverdagslivet egentlig, når det kommer til stykket, i henholdsvis Danmark og Tyskland. Eller findes der ikke snarere langt flere fælles træk end forskelle på begge sider af Femern Bæltet?

Det er det dansk – tyske kooperationsprojekt BeltScience, som bærer frugt med kursustilbuddet Femernbelt Update. Projektpartnerne er Roskilde Universitet og Fachchochschule Lübeck, som i marts 2011 startede deres samarbejde indenfor rammerne af dette første universitære samarbejdsprojekt i Femern Bælt regionen.

Kursustilbuddet Femernbelt Update udgør et vigtigt skridt på vej mod et længere varigt og bæredygtigt samarbejde i den grænseoverskridende region, som er i sin vorden.

Det retter sig mod administrationsmedarbejdere, beslutningstagere og erhvervsfolk, som er konfronteret med spørgsmål omkring Femern Bælt regionens videre udvikling eller som planlægger partnerskaber eller forretninger på tværs af grænsen.

I to workshops og et internet-baseret e-learning kursus vil der ske en formidling af viden og erfaringer omkring kernetemaerne interkulturelle kompetens og danske/tyske sprogkundskaber ’til formålet’, strukturforskelle i økonomi og forvaltning, samt kendskab til Femern Bælt regionen i et historisk, geografisk og regionalpolitisk perspektiv.

Den første workshop finder sted fra den 06. til den 8. september på det historiske herresæde Fuglsang ved Nykøbing Falster i Danmark, den anden fra den 25. til den 27. oktober i MediaDocks Lübeck i Tyskland.

Tilbuddet bliver finansieret med midler fra EU-støtteprogrammet INTERREG IV A og bidrag fra de to deltagende universiteter. Dette gør det muligt at udbyde samtlige kursusmoduler uden at deltagerne skal betale gebyrer. Tilmelding til Femernbælt Update! kan fra nu af ske under www.beltscience.eu.

Evt. spørgsmål vedr. projektet besvares gerne i Tyskland af Dipl.-Kaufm. Andreas Dörich, Tel.: +49 451-300-5463, doerich@fh-luebeck.de og i Danmark af Kathrin Steinhoff MA, Tel.: +45 4674-3042, kathrin@ruc.dk.

Til daglig rådgiver mine kolleger i Infocentret grænsependlere med spørgsmål om social sikring, skat og andre regler i deres arbejdsland.

Sylvia Witte er en af disse rådgivere. Hun fortalte mig for nylig, at der ikke altid kun bliver taget faglige og juridiske problemer op under disse rådgivningssamtaler. Nogle af grænsependlerne vil gerne vide mere om den danske eller tyske arbejdspladskultur, eller de fortæller om deres erfaringer med at arbejde i et andet land og med at lære sproget i det pågældende land.

De har nogle gange problemer med at finde sig til rette med kulturen på den nye arbejdsplads, hvilket til dels skyldes, at omgangsformerne er forskellige. Men for nogle grænsependleres vedkommende kan manglende sprogkundskaber også udgøre en barriere for at blive integreret på arbejdspladsen. For den hyggelige sludder med kollegerne ved frokostbordet falder væk, hvis det kniber med nabosprogskundskaberne.

Men selv om mange af dem ifølge min kollega er motiverede for at lære nabosproget, så orker de ikke altid også at tage et sprogkursus ved siden af en travl arbejdshverdag. For sprogkurserne udbydes som regel om aftenen uden for arbejdstiden, og så er mange grænsependlere ikke længere så motiverede for at tage plads på skolebænken. Og i weekenden tager de ofte hjem til familien.

Min kollega mener, at sprogkurser, som ligger tættere på arbejdstiden ville komme grænsependlerne i møde. Det kunne f.eks. være kurser omkring frokosttiden.

Hvad mener du?

Bør sprogkurser tilpasses således, at arbejdstagerne bliver motiveret til at deltage i dem? Eller er det op til den enkelte at tage imod de eksisterende tilbud eller lade være?

Sprog har mange finurligheder – også det tyske. For nylig er jeg stødt på tyskerbloggen, som på en underholdende måde fortæller om tysk og Tyskland. Har du lyst til at lære mere om tyske ord, ordsprog og skæve vendinger kan jeg anbefale at tage et kig på http://tyskerbloggen.wordpress.com/.

Her blogger dansk-tyske Jytte om tysk sprog og kultur og på mange søndage kan du læse ”WzS – Wort zum Sonntag”: Jytte forklarer et tysk ord eller ordsprog, som godt kan være lidt skævt eller sjovt, og udvider dermed dit ordforråd.

Men hun skriver også om hendes observationer af dansk og tysk kultur og kulturforskelle, ofte med et glimt i øjet.

Og hun viser dermed, at det kan være ganske sjovt at fordybe sig i et andet sprog.

Sprog er det vigtigste middel til gensidig forståelse og til at få Region Sønderjylland-Schleswig til at vokse sammen. Derfor arbejder vi i Region Sønderjylland-Schleswig engageret på at gøre opmærksom på vigtigheden af nabosprogskompetencer og på at fremme dem. Regionskontoret koordinerer f.eks. sprogprojektet for børnehaver “Prof. dr. ABC” og den dansk-tyske lærerkonference.

Claus Hinrichs alias Prof. dr. ABC har lige været på en turné, hvor han har motiveret danske og tyske børnehavebørn til at lære nabosproget. Besøget hos skovbørnehaven “skovmyrerne” i Tetenhusen gjorde det største indtryk på ham: “Besøget i skovbørnehaven i Tetenhusen var virkelig spændende, fordi det er et meget usædvanligt sted at formidle sprog. Desuden var “skovmyrerne” selv små forskere og tog på sprogekspedition med professoren på en helt naturlig måde.”

Man kan lære sprog mange steder, ikke kun i klasseværelset. Det gælder i særdeleshed for Region Sønderjylland-Schleswig, hvor det andet land og dermed det andet sprog nærmest ligger lige for næsen af os. Ofte forekommer det sågar lettere og mere naturligt at lære sproget andre steder og i andre sammenhænge end i skolen.

Hvad er for dig det ideelle sted at lære sprog?

Hvad motiverer dig til at lære nabosproget?

Hvorfor er du ikke begyndt på at lære nabosproget endnu?

…vil du her kunne læse et blogindlæg om ‘sprog’.