Til venstre: Lepistö og Lehti, to musikere på den dansk-tyske musikfestival Folkbaltica. Billedet er lånt fra FolkBalticas hjemmeside.

I dag vil jeg gerne bede dig sætte dig i en koncertarrangørs sted for en kort stund og forestille dig følgende: Du har gjort reklame for dit kulturarrangement i hele Regionen og har også taget skridtet over på den anden side af grænsen, og så kommer der næsten ingen derfra.

Du spørger dig selv: Hvad har jeg egentlig gjort forkert? Hvordan kan man forsmå dit arrangement på den måde, som efter din mening holder i en grænseoverskridende sammenhæng? Hvad kunne jeg have gjort bedre?

Det er åbenbart ikke altid nemt at få kulturinteresserede fra den anden side af grænsen til at vise interesse for ens arrangement. Heller ikke når der f.eks. er tale om en koncert, som jo egentlig burde være forståelig på tværs af grænsen, da en koncert ikke forudsætter de store sprogkundskaber.

Men hvad er årsagen? Hvad kan man som arrangør gøre for at tiltrække publikum fra den anden side af grænsen?

Eller skal årsagerne til vanskelighederne søges et helt andet sted?