09. juli 2012 · Kommentér · Kategorier: Sprog


Sprog er det vigtigste middel til gensidig forståelse og til at få Region Sønderjylland-Schleswig til at vokse sammen. Derfor arbejder vi i Region Sønderjylland-Schleswig engageret på at gøre opmærksom på vigtigheden af nabosprogskompetencer og på at fremme dem. Regionskontoret koordinerer f.eks. sprogprojektet for børnehaver “Prof. dr. ABC” og den dansk-tyske lærerkonference.

Claus Hinrichs alias Prof. dr. ABC har lige været på en turné, hvor han har motiveret danske og tyske børnehavebørn til at lære nabosproget. Besøget hos skovbørnehaven “skovmyrerne” i Tetenhusen gjorde det største indtryk på ham: “Besøget i skovbørnehaven i Tetenhusen var virkelig spændende, fordi det er et meget usædvanligt sted at formidle sprog. Desuden var “skovmyrerne” selv små forskere og tog på sprogekspedition med professoren på en helt naturlig måde.”

Man kan lære sprog mange steder, ikke kun i klasseværelset. Det gælder i særdeleshed for Region Sønderjylland-Schleswig, hvor det andet land og dermed det andet sprog nærmest ligger lige for næsen af os. Ofte forekommer det sågar lettere og mere naturligt at lære sproget andre steder og i andre sammenhænge end i skolen.

Hvad er for dig det ideelle sted at lære sprog?

Hvad motiverer dig til at lære nabosproget?

Hvorfor er du ikke begyndt på at lære nabosproget endnu?

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>